Tillbaks till recensioner
Tillbaks till
innehållsförteckningen

PsykologNyt (Danmark),
nr 12, 1991.

 

Konkret og visionært
- spænende bog af svensk psykolog

Anmeldelse af Lennart Ollars

Den svenske psykolog (fil.lic. i pedagogik og psykologi) Lennart Parknäs har skrevet en bog som fortjener at blive læst af danske kolleger.

Hvem kunne tænkes at tænde på denne bog?

For folk med interesser i fredsarbejde eller arbejde med andre ~overlevelses~-problematikker er bogen et "must". Det er fredsarbejdets dilemmaer, muligheder og vanskeligheder L.P. gennemgående vender tilbage til i sine eksempler og overvejelser. Har man herudover interesser pa et eller flere af de følgende områder, må bogen anbefales: Holdningsbearbejdning - møde og undervisningstilrettelæggelse - informations- og kommunikationspsykologi - gruppeproces og gruppeudvikling - menneskesyn og psykologitraditioner - transpersonel psykologi og/eller det ny menneskesyn.

Kan det virkelig passe? Ja for det særegne ved denne bog er dens spændvidde.

Porfatteren bevæger sig fra det helt konkrete: hvad sker der egentlig når to mennesker diskuterer, eller når man tilrettelægger et møde/en undervisningsgang - over informations- og kommunikationsteori, kriseteori og modeller til forståelse af gruppeproces og personlig udvikling, videre til diskussioner af videnskabsmodeller og helt ud i åbning til et nyt menneskesyn, som forsøger at integrere "traditionelle" psykologiske teorier med modeller og arbejdsmetoder fra transpersonel psykologi.

Faren ved at spænde sa vidt er overfladiskhed og uvederhæftighed, eller at gennemgangen får karakter af katalog uden sammenhæng. L.P. slipper uden om disse grøfter. Helheden er garneret med mange konkrete eksempler - det er en kollega med mange års erfaring som skriver -, der er klare forbindelser mellem eksemplerne og teorigennemgangene, og de mange mere teoretiske spots virker redelige og præcise (i hvert fald der hvor jeg har viden til at krydschecke) og altid givet med forfatterens egne reflektioner.

Det Iyder af meget ikke! Jeg kan få øje pa to kunstgreb som gør dette noget dristige projekt både sammenhængende og tilgængeligt.

For det første er mange passager i bogen udformet som en dialog med læseren.

For det andet er bogen delt op i to dele: een del som er en sammenhæng, en slags erkendelsesrejse, med mange eksempler og henvisninger, og en anden del som kaldes "faktaspots": en lang række korte, men præcise gennemgange af modeller fra psykologien i hele den omtalte spændvidde, samt enkelte mere diskuterende afsnit. Blot nogle eksempler pa spots, hvoraf der er 23: Skræmmende budskaber og indlæring i Skinners indlæringsteori. Psykodynamisk syn pa sammenhengen mellem rædsel og handling. Sagsplan og procesplan. Interhelp og Joanna Macy. Konfliktløsning - Harvard Negociation Project. Aspekter af valget af model.

Disse to pædagogiske fif gjorde at jeg i hvert fald hverken følte mig presset ud i - eller tabt mellem 117 sidespor, men tværtimod hurtigt fik fornemmelsen af sammenhæng mellem praksis, en erfaren kollegas reflektioner om sit fag og viden fra mange af psykologiens delområder.

Den beskrevne opbygning og bogens talrige krydshenvisninger gør, at man med rette kan kalde den en handbog - med noget sa sjældent som en indre sammenhæng og med mange indgange.

Hvad er sa svaghederne? En bog som spænder så vidt kan ikke gå i dybden på enkelte områder. Jeg kan forestille mig at eksperter på enkeltområder, maske kan finde bogen for "hurtig" inden for deres eget felt. Når blot der ikke er urigtigheder eller vildledninger (og det er jeg ikke faldet over), synes jeg dog at en sadan vurdering af bogen ville være uretfærdig. Et tordenbrag kan ikke måles med en meterstok - og et forsog på at skabe sammenhæng, som denne bog er, skal ikke vurderes på om det kommer helt i dybderne.

Alt efter temperament kunne en anden anke være bogens lejlighedsvise omstændelighed. Efter en lidt alvorsfuld indledning bliver man fort skridt for skridt - hvad er problemet - hvad hænger det sammen med - og hvad betyder det osv. Jeg har tidligere nævnt den konkrete forankring som en styrke (og det ser jeg det også som - forankring til praksis og sammenhæng sikres), men det kan altså ogsa virke lidt tungt, hvis man ikke lige er optaget af at arrangere møder om videns- og holdningsbearbejdning.

Jeg vil derfor anbefale den læser, som ikke har meget konkrete interesser (fx. i fredsarbejde), at hoppe ind der hvor det ser spændende ud - og så følge krydshenvisningerne i et stykke tid. Netop denne måde at komme ind i sammenhængen lægger bogen som nævnt godt op til. Personligt var det et afsluttende kapitel: "En åbning mod fremtiden - det ny paradigme" og nogle af fakta-spottene som fik det til at fænge. Ulf Schou skriver i en anmeldelse i nr. 1 i år at "psykologer, i alt fald danske, bidrager utrolig lidt til debatten om et nyt menneskesyn". Jeg er enig. Måske er det sådan fordi, som Ulf Schou foreslår: "konsekvenserne af dette nye menneskesyn, hvor bevidstheden overskrider tid og rum, er særlig store for det psykologiske arbejdsfelt".

~Vägen til Förändring." er et serøst og gennemtænkt eksempel på en psykolog som tør snakke med om nødvendigheden af et nyt menneskesyn, og det endda med en klar forankring i praksis.

Læs den.

Lennart Ollars

Tillbaks till recensioner
Tillbaks till
innehållsförteckningen